Prøveopstilling af skulpturer på Alarmpladsen

Del budskabet
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Da det desværre har vist sig, at vi ikke kunne finde financiering sammen med Hvidovre kommune til en permanent opstilling af Mr. Strong på Alarmpladsen, har ASK, Avedørelejrens Kunst- og Skulpturudvalg, fundet nogle billigere og fantastiske erstatninger, som vi vil se på.

Skulpturerne er skabt af kunstneren, Jens Galschiøt, som har skabt mange værker, der har vakt opmærksomhed i store dele af verden.

De skulpturer, som vi har fået mulighed for at opstille, stammer fra hans værkserie, Balancekunst, som oprindeligt blev lavet til udstilling i forbindelse med klimakonferencen, COP15, i København. Skulpturerne udtrykker at klima og bæredygtighed er en balancekunst, som kræves for at bevare og udvikle disse. Skulpturerne var oprindeligt opstillet på Christiansborg Slotsplads.

Vi synes at de også udtrykker nogle af de samme ting, som Mr. Strong udtrykte: Nemlig evnen til at overskue og passe på Avedørelejren – samt tilknytningen til Cirkusmiljøet, som også er særegent for Avedørelejren.

Opstillingen vil foregå onsdag den 24 september omkring kl 10. Vi får nu glæden af dem i mindst 2 uger, hvorefter vi skal finde ud af om vi kan anskaffe dem permanent, formentlig både via selvfinanciering samt fondsansøgninger.

Kig gerne forbi – din mening kan måske blive afgørende for om vi skal beholde skulpturerne.

dsc_0071  dsc_0070  dsc_0066

dsc_0064  dsc_0010  dsc_0008

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.