Information til ekstraordinær generalforsamling
i Grundejerforeningen Avedørelejren
om Beboerhus
Først og fremmest vil vi i Grundejerforeningen ønske dig et rigtigt Godt Nytår.
Som du måske ved, er der indkaldt til ekstraordinær generalforsamling i Grundejerforeningen. Den afholdes i Auditoriet, Vestre Kvartergade 5, 2650 Hvidovre
tirsdag d. 12. Januar 2016 kl. 19.00
Der er kun 1 reelt punkt på dagsordenen til generalforsamlingen, som der skal stemmes om:
- Beslutning om indgåelse af lejekontrakt med Hvidovre Kommune om Smedjen til anvendelse af beboerlokale
Da vi endnu ikke har modtaget udkast til kontrakt kan vi ikke beslutte ovenstående på et oplyst grundlag.
Derfor vil beslutningen på generalforsamlingen få til formål at:
- Beslutte at give Grundejerforeningens bestyrelse mandat til at fortsætte sine forhandlinger med Hvidovre Kommune om betingelserne for leje af Smedjen til beboerhus i Avedørelejren.
Den endelige beslutning om, hvorvidt en lejekontrakt underskrives med Kommunen vil tidligst ske på den ordinære generalforsamling i april 2016. Det vil derfor på nuværende tidspunkt ikke have nogle økonomiske følger at stemme “ja” til et forslag. Omvendt er fortsatte forhandlinger med kommunen tidsspilde, såfremt der ikke er opbakning blandt beboerne til et kommende beboerhus.
Da det er formand/bestyrelse i de enkelte foreninger, der stemmer på vegne af beboerene, bedes du derfor tage stilling til ideen om et beboerhus, da der er behov for en kraftig opbakning fra brugerne af et beboerhus for at få det til at fungere.
I forlængelse af generalforsamlingen vil der blive nedsat en Styre-/Ide-gruppe, som får til opgave at definere og implementere rammerne for et fremtidigt beboerhus.
Derfor opfordres de beboere i Avedørelejren, der kunne have lyst til at starte diverse aktiviteter i et kommende beboerhus til at deltage i generalforsamlingen – dog uden stemmeret. P.t. er der forslag til følgende overordnede grupper i beboerhuset
|