Velkommen til Grundejerforeningen Avedørelejren

Formål 

Webstedet er Grundejerforeningen Avedørelejrens kommunikationsmedium såvel internt som eksternt. Grundejerforeningen har i 2018 35 medlemmer, som hver udgør en forening, en enkeltejer eller Hvidovre Kommune. Hvidovre Kommune er ejer af ca halvdelen af ejendommene, men har kun en ejerandel på ca 33%

Avedørelejren er en bydel med mange spændende detaljer, som Hvidovre Kommune købte i 1999 af Forsvarsministeriet. Fra starten lagde kommunen ambitiøst ud med designmanual og grøn manual for den gamle militærlejr. Kommunens ambitionsniveau er dog aftaget gennem de senere år, men til gengæld er der en stor andel af beboerne, som ønsker at fastholde Avedørelejrens særpræg.

Generalforsamling og beboermøde i Avedørelejren

Den 24. april 2014 afholdtes kombineret generalforsamling og beboermøde/dialogmøde i Bataillionen . Referat fra mødet kan findes her på hjemmesiden.

Det skal påpeges, at foreningens medlemmer har et ansvar for at informere grundejerforeningen samt administrator ved ændringer i de enkelte foreninger ledelse, herunder efter valg af ny bestyrelse. Samtlige foreninger bør gøre det til en vane at fremsende en liste over valgt betyrelse med kontaktinformation til grundejerforeningen. Mailadressen til grundejerforeningen kan findes nederst på siden.